De leste tuffel
A’j in de kraant stoat, ôp ’t verkeerde blad,
dan he’j de leste tuffel had.
Oen ’n naam blif nog wa ’n paar daag hangen,
mer monn’n a, wö’j ôp ’t wéérk vervangen.
Al wa’j ôk könnink, directeur,
de dood doar he’w gen middel veur.
Femilie, noabers, bint in rouw:
wat wa’j toch leef, wat wa’j toch trouw,
wat wa’j nen besten kéérl, of vrouw.
Vedaag liekt alle leu nog droof,
dat heurt zo, ’t is vedaag de groov’.
Eer a’j ter eerde bint besteld,